Om Paw sko
Paw sko er en dansk skokæde med mere end 30 års erfaring indenfor kvalitetsrigtigt fodtøj til børn og voksne. Paw sko inkluderer i dag hele 18 skobutikker på landsplan med tilhørende Ecco Shop in shops. Hovedkvarteret er i Dragør på Amager. Herfra udvælges og implementeres nye, spændende skomærker og modeller til de danske butikkers varekatalog. Du finder Paw sko i Jylland, på Fyn, Sjælland og på Lolland-Falster. Således er der altid en Paw butik nær dig, hvor du kan finde trendy modesko til hele familien.
Sortiment
Hos Paw sko finder du altid et bredt udvalg af sko og støvler til kvinder, mænd og børn. Paw sko fører både kendte mærkevarer og egen import fra Europa og Fjernøsten. Denne sortiment-sammensætning giver mulighed for aktuelle og moderne sko til gode priser, hele året. Besøger du Paw sko finder du sko og støvler til både hverdag og fest i mange forskellige farver og stilarter. Fælles for varerne hos Paw sko er den høje kvalitet i både materialer og designs.
Skomærker
Paw sko er en af de førende forhandlere af Ecco fodtøj i Danmark. Derudover forhandler Paw sko populære og moderigtige sko fra anerkendte mærker såsom Gabor, Supertit, Lloyd, Playboy, Ava/Jenny, Snue Biz, Dockers, Angulus, Billi Bi, Adidas og Kawasaki. Priserne er konkurrencedygtige, og du kan altid få personlig vejledning hos medarbejderne i Paw sko, så du finder det helt rigtige skomærke til dine ønsker og behov.
Paw sko til børn
Paw sko har et stort udvalg af fodtøj til børn i alle aldre. Du finder både sandaler, gummisko, hjemmesko, babysko og gummistøvler i sortimentet. For at sikre dine børn sunde fødder med plads til at vokse, bør du vælge sko, som er cirka 15 millimeter længere end barnets fod. Det giver både plads til voksetillæg, rutchetillæg og til fodens naturlige runding. Paw sko anbefaler desuden, at barnet har flere forskellige sko at vælge imellem, så der er mulighed for, at fodtøjet kan gennemtørre og eventuelt vaskes grundigt i vaskemaskinen.
Tryghedsgaranti
Paw sko anbefaler, at du altid tager dit barn med i butikken, så det kan prøve skoene på. I butikken kan barnet få taget sit skomål med en fodmåler, så I er sikre på at få den korrekte størrelse. Når I køber børnesko hos Paw sko, får I en såkaldt tryghedsgaranti, som betyder rådgivning af personalet samt 14 dages ombytningsgaranti, også selvom skoene er blevet brugt. For at få byttet sine Paw sko og få eventuel prisforskel udbetalt, skal kvitteringen være forsynet med et klistermærke påført teksten ”tryghedsgaranti”. Garantien gælder for alle Paw sko købt til børn i alderen 0-10 år.
Paw sko til de voksne
Hos Paw sko kan både kvinder og mænd finde modesko fra kendte mærker og blive inspireret til fodtøj, som forener stil og komfort. Se for eksempel de lækre damesko fra Angulus, fremstillet af naturlige materialer såsom læder, kalveskind, uld og rågummi for et slidstærkt, fleksibelt og isolerende resultatet. Paw sko giver dig også de skønne italienske herresko fra Imac til alle stilbevidste mænd, der sætter pris på eksklusivitet. Du finder desuden de praktiske Geox sko til både mænd og kvinder, med deres egen patenterede sål, som lader foden ånde optimalt. Besøg Paw sko og se flere modeller fra det store udvalg.
Paw sko anbefaler
Forkæl dig selv med et par toptrendy modesko fra Paw sko. Netop nu anbefaler Paw sko dig lækre og kvalitetsrigtige modeller fra Kawasaki – de bedst sælgende fashion-sko i Danmark nogensinde. Rocket Dog – unikke og feminine sko med attitude, inspireret af street og surfkulturen. For ikke at tale om Quicksilver – med deres ultra cool surfersandaler til både drenge og mænd i alle aldre. Paw sko er med i forreste række, når det gælder modesko i høj kvalitet, og du er derfor altid sikker på at finde det nyeste og bedste, når du handler fodtøj hos Paw sko.
Vedligeholdelse og pleje af Paw sko
Paw sko består i overvejende grad af skind i forskellige typer, og det skal plejes på samme måde som din hud, hvis du vil bevare det pænt i mange år. Ved at pleje og vedligeholde dine Paw sko kan du forlænge deres levetid og gøre dem mere modstandsdygtige overfor vind og vejr. Så snart du har pakket dine nye Paw sko ud af æsken, bør du give dem en grundig gang imprægnering, som beskytter dine sko mod fugt, pletter, olie og fedt. Særligt om vinteren, når vejene er fyldt med sne og salt, bør du skåne dine Paw sko ved at smøre dem jævnligt.